LBR Lollands virksomhedspris skal bane vejen til arbejdsmarkedet for de unge

 

Som et nyt tiltag har LBR Lolland har indstiftet en årlig virksomhedspris. Prisen i år bliver uddelt til en virksomhed, der udviser et socialt engagement og betyder en forskel for borgere, som ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Temaet for prisen vil varierer fra år til år.
 
Med vores virksomhedspris ønsker vi at synliggøre de mange gode initiativer og løsninger, som vores lokale virksomheder gør for at skabe en rummelig arbejdsplads Der er nemlig mange af vores lokale virksomheder, som har hjertet på rette sted og lige giver den nødvendige håndsrækning for at få de mennesker ind, der ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Thomas Østergaard formand for LBR Lolland
 
I år er det de unge uden uddannelse, vi har fokus på. Og baggrunden for vores tema er dyster. Over 40 % af de unge i Lolland Kommune mellem 20 – 30 år har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og mange har slet ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. LBR Lolland vil gerne opfordre vores lokale virksomheder til at tage en ung ind i deres virksomhed og støtte dem i at tage en uddannelse, fortsætter Thomas Østergaard.
 
Alle typer virksomheder kan komme i betragtning til virksomhedspris 2010, hvad enten de er små eller store, private eller offentlige. Virksomheden skal dog have gjort en særlig indsats for at hjælpe ressourcesvage unge i uddannelse. Det kan eksempelvis være:
 
Virksomheder, der opretter praktikpladser. Virksomheder der ansætter unge med problemer udover ledighed i ordinære eller støttede jobs. Virksomheder der uddanner mentorer til at støtte unge i job eller uddannelse.
 
Virksomhedsprisen bliver uddelt i november 2010. Kender du en virksomhed, som du mener har gjort sig fortjent til LBR Lollands virksomhedspris, kan du kontakte LBR Lollands konsulent Debby Hansen på deha@lolland.dk eller 30 30 20 71.